mandag den 7. november 2011

Romerbrevet: Intro

Et af mine ynglingeskrifter i NT er Romerbrevet. Jeg er i den heldige situation, at jeg har det som fag på mit arbejde, så jeg forsøger at føre eleverne ind i tankerne i dette fantastiske skrift. Jeg vil forsøge at lave et par blogindlæg der handler om romerbrevet. I første blogpost skal vi se lidt på opbygningen af brevet.
Så langt jeg kan se falder brevet i fire hoveddele (ud over indledning og afslutning)


1,1-15 Indledning
1,16-4,25 Guds retfærdighed ved tro
5,1-8,39   livet i lyset af Guds retfærdighed
9,1-11,36 Israels plads i Guds frelseshistorie
12,1-15,13 Livet i lyset af Guds frelse
15,14-16,27 Afslutning


De danske kommentarer opdeler det typisk lidt anderledes, men der er gode grunde til at se et brud mellem 4,25 og 5,1. For det første står 5,1 som en formulering, der skal til at trække konsekvenser af det forudstående. For det andet vil en nærmere analyse af teksterne afsløre at nøglebegreberne skiftes ud, og for det tredje fremstår 5,1-8,39 som en enhed, der begyder og slutter med samme tema (livet i lyset af herliggørelsen).


Ud over at Paulus har struktureret brevet meget tydeligt, er det også klart, at der er nogle "tråde" der går igennem brevet, og dem skal jeg forsøge at pege på i de næste blogindlæg. 




Hvordan skal man læse brevet? I lutherske sammenhænge har det ofte været læst som en form for minidogmatik.  Men er det den nødvendigvis den måde man får mest ud af brevet? I den teologiske forskning har der været forsøgt en del andre læsemåder, og der er ingen tvivl om, at nogle af dem forekommer helt ”skæve”, mens andre faktisk giver et udbytte når det gælder læsningen af brevet. Der kan peges på i hvert fald følgende tilgange til brevet[1]:

Socialvidenskablig læsning

Udgangspunktet hér er at finde og forstå den socialhistoriske baggrund for brevet[2]. Udgangspunktet er, at romerbrevet ikke er en tidløs traktat, men har rødder i den samtid det er skrevet i. En mulighed er at tage udgangspunkt i de konflikter som man anser for et universelt element i menneskelige samfund.  For romerbrevets vedkommende handler det fx om en etnisk spænding, der giver sig udtryk i modsætningen mellem jøder og hedninger. Denne læsning er på mange måder en diametral modsætning til dogmatiske læsninger, der ikke tager højde for temporaliteten[3]. En af de helt store vanskeligheder for læsningen er, hvis den bliver til en totalitetsforklaring.

Intertekstuel læsning

Udgangspunktet for denne type læsninger er, at Paulus som jøde, havde sine tanker dybt rodfæstet i den jødiske bibel. Da Paulus skrev, har han haft flere ”ekkoer” af bibeltekster i hoved, som har påvirket hans måde at skrive på. En af udfordringerne for denne metode er, at det kan være vanskeligt at bestemme, om der er et ”ekko” i en given tekst[4]. Samtidig kan man vanskeligt lade denne læsestil stå alene, da det ikke er alle tekster hos Paulus der har ”ekkoer” af GT[5]

Narrativ læsning

Udgangspunktet for denne type læsning af romerbrevet er, at Paulus har en ”større historie” i hoved, når han skriver, som er med til at kontrollerer hvad han skriver. Denne ”historie” hører sammen med et ”verdensbillede” som kan ”hentes ud” af de forskellige tekster. En af fortalerne for denne læsemåde findes hos N.T. Wright[6]. En af udfordringerne til denne læsning er at spørge, om Paulus tankerækker først og fremmest er logiske argumenter eller det er en logisk historie[7].

Retorisk læsning

Udgangspunktet for denne type af læsning er, at den fokuserer på Paulus strategier til at overbevise sine læsere om sandheden af det han siger[8].

Diskuranalytisk læsning

De diskursanalytiske læsninger er forholdsvis nye. De forsøger at forstå hele kommunikationssituationen. Diskursanalyse handler om at forstå hvordan en given forfater argumenterer.

Dogmatiske læsninger
De dogmatiske læsninger ser langt på vej brevet som en traktat. Der findes flere ældre kommentarer der har denne tilgang. Her forsøger man at få brevet til at passe med det dogmatiske system, man mener Paulus skrev inden for[9].

Jeg tror der er nogle af læsningerne der er mere frugtbare end andre. I de jeg skriver om brevet vil jeg se på brevet ud fra dogmatiske og delvis også narrative vinkler. Nogle få af de andre vil også blivet indraget.

Litteratur
Barton, S.C. «Social-Scientific Approaches to Paul». I Dictionary of Paul and His Letters, redigeret af Gerald F Hawthorne, Ralph P Martin, og Daniel G Reid, 1038. Downers Grove, Ill: InterVarsity Press, 1993.
Jacobsen, Frank. Romerbrevet. Credokemmentaren. København: Credo Forlag, 1991.
Lee, Jae Hyun. Paul’s Gospel in Romans: A Discourse Analysis of Rom 1:16-8:39. BRILL, 2010.
Lenski, R. C. H. The Interpretation of St. Paul’s Epistle to the Romans. Columbus, Ohio: Lutheran Book Concern, 1936.
Moxnes, Halvor. Theology in Conflict: Studies in Paul’s Understanding of God in Romans. Supplements to Novum Testamentum v. 53. Leiden: E. J. Brill, 1980.
Wright, N. T., og N.T. Wright. The New Testament and the People of God. 1. udg. Augsburg Fortress Publishers, 1992.





[1] Jae Hyun Lee, Paul’s Gospel in Romans: A Discourse Analysis of Rom 1:16-8:39 (BRILL, 2010), 3–23.
[2] For en introduktion til metoden og eksempler på dens brug se: Barton, S.C., «Social-Scientific Approaches to Paul», i Dictionary of Paul and His Letters, red. Gerald F Hawthorne, Ralph P Martin, og Daniel G Reid (Downers Grove, Ill: InterVarsity Press, 1993), 892–900.
[3] Halvor Moxnes, Theology in Conflict: Studies in Paul’s Understanding of God in Romans, Supplements to Novum Testamentum v. 53 (Leiden: E. J. Brill, 1980), 286.
[4] Lee, Paul’s Gospel in Romans, 9.
[5] Ibid., 11.
[6] se fx: N. T. Wright og N.T. Wright, The New Testament and the People of God, 1. udg. (Augsburg Fortress Publishers, 1992).
[7] Lee, Paul’s Gospel in Romans, 15.
[8] Ibid.
[9] R. C. H Lenski, The Interpretation of St. Paul’s Epistle to the Romans (Columbus, Ohio: Lutheran Book Concern, 1936); Frank Jacobsen, Romerbrevet, Credokommentaren (København: Credo Forlag, 1991).

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar