mandag den 19. december 2011

Licona: The Resurrection of Jesus (ii): Historisk viden

Endnu en udfordring i arbejdet med at forstå Jesu opstandelse i historiske kategorier er spørgsmålet:
På hvilken måde er historisk viden sikker viden? Det er det næste spørgsmål vi skal se på fra Liconas bog: The Resurrection of Jesus

Udgangspunktet er at historiske konklusioner i udgangspunktet er provisoriske. Det betyder at historikerens arbejde er et arbejde med sandsynlige sandheder frem for sikre sandheden (s.67).

Når en historiker derfor siger "X skete" så mener han følgende: "Med udgangspunkt i de tilgængelige data, er den bedste forklaring, at det er berettiget at have en fornuftig grad af sikkerhed for at X skete. Tilsvarende at vi et rationelt grundlag for at tro det. Men vores konklusioner må underkastes revision
eller forkastelse hvis nye data fremkommer i fremtiden der viser, at tingene er sket anderledes end de er foreslået"  (s.69).

Postmoderne historieforståelse
Med postmodernitetens fremkomster der opstået flere forskellige historie-skoler; Den postmodene historieskole, stiller spørgsmålstegn ved, om det overhoved er muligt at beskrive fortiden. I kontrast hertil står den realistiske skole, der forudsætter at virkeligheden som en uafhængig virkelighed.

Hayden White: Postmoderne historieskrivnings "far". Han reagerer ikke mod beskrivelse af de enkelte begivenheder, men de store konstruktioner som "den kolde krig", "Holocaust", "Apatheit";  De narrativer er historikerens konstruktioner.  Som eksempel nævner Licona 9/11 der kan ses forskelligt alt efter om man ser det fra vestligt eller arabisk synspunkt. Det samme gør sig gældende i Jesus-Liv forskningen.
White afviser ikke at enkelte begivenheder kan verificeres, men at det er fortolkningen af disse begivenheder, der er vanskelige (74). Pointen er at den ramme eller struktur som historikeren skaber eller overtager ikke eksisterer i fortiden på en konkret måde, derfor har det en del tilfælles med fiktion.  (74f).

En af de mere radikale historikere er Keith Jenkins. Eftersom fortiden ikke eksisterer i nutiden kan det som historikeren skriver ikke verificeres.  Hvad gør postmoderne historikere ved Holocaust? Kansteiner: De overlevende fra Auschwitz "kan ikke attesterer til den forbrydelse der er begået fordi de ikke har oplevet gaskamrene selv, og fordi ofrene ikke kan bevidne dem, fordi de er blevet dræbt" (p78).
Forsimplet kan postmodernitet defineres som "incredulity toward metanarratives". Spørgsmålet er ikke "hvad er historie" men "er det muligt at lave historisk arbejde?" (p.79)

Reaktionen på den postmoderne forståelse
En del realister reagerer mod postmoderne historikere ved at fastholde, at der er en virkelighed der er uafhængig af vores videnskabelige og teoretiske tilgang til den. En af de grundlæggende kritikpunkter, realister rejser mod postmodernister er at postmodernisterne har en alt-eller-intet-tilgang til spørgsmålet: Enten kan vi lave en 100%s beskrivelse af virkeligheden eller også kan vi slet ikke laven nogen.
"Vi kan ikke viser at logikken leder os til sandhed. Men ved at følge logikkens veje kan vi ved akkurat information skabe et resultat, der kan tjene som et stærkt empirisk støtte for realisten."

I dag synes der at være en enighed blandt professionelle historikere at den postmodernistiske tilgang til faget er død. Men samtidig har debatten været frugtbar for disciplinen, idet det har været med til at gøre historikere mere bevidste om deres metoder, og har gjort dem mere selvkritiske og selvrefleksive. (p.87).

Tre historieforståelser
Liconas diskussion ender med at udforme tre tilgange til at forstå historie, hvor han selv tilslutter sig den sidste:

i) Det først er den naive realisme; Akkurate historiske bedømmelser er altid resultatet af korrekt metode og teori og korrekt brug af beviser

ii) Ansvarlige metoder kan ikke lede os til præcise historisk viden

iii) Præcise historiske beskrivelser kan udfoldes med varierende grader af sikkerhed.


mandag den 12. december 2011

Licona: The Resurrection of Jesus (i): Kriterier for historisk arbejde

Michael R. Licona udgav i 2010 bogen "The Resurrection of Jesus, a New Historiographical Approach". Den har jeg lige fået "fingre i", og skal til at læse. Jeg vil forsøge at skrive nogle indlæg undervejs, ellers vil det blive for uoverskueligt, for det ser ud til at være en temmelig indholdsmættet sag.

Det første afsnit handler strengt taget ikke om Jesu opstandelse, men er et meget læseværdigt afsnit der handler om hvad historie er for en størrelse. De helt store spørgsmål som Licona forsøget at kæmpe med her er Hvad er historieskrivning, og i hvor høj grad kan man være "objektiv" når man laver historisk arbejde?

Kan man sætte sig selv ud over sin egen næsetip - eller sin "Horisont"  når man driver historisk arbejde? (s.38). Det er det de færreste der fuldstændigt vil afvise; På den anden side opstår spørgsmålet: Hvordan sikre man sig, at man ikke bare finder det ens for-forståelse tilsiger en? Her forsøger Licona (p.52ff) at sætte en række kriterier op som værn mod det:

1) Metode
Den metode man anvender, og refleksionerne over den kan hjælpe mod ren subjektivitet.

2) Historikerens metode og horisont skal være offentlig
Her er pointet at den metode man anvender - og dens forudsætninger-  skal være tydelig, så den kan vurderes af alle

3) Gruppepress (Peer Pressure)
Dette studsede jeg selv den del over. Men tanken er den, at pres fra andre kan være med til at klargøre de horisonter og metoder man arbejder indenfor. Pdas er det ikke et entydigt kriterium, da historien (!) viser, at tidligere konsensus har været med til at hindre ny forskning i at slå igennem.

4) Underkaste ens tanker til "Unsympathetic experts"

Med usympatisk tænker Licona ikke på at det er usympatiske personer, men at de er usympatiske ifht en synspunkt. Hans pointe er at "nogle kritikkere har integritet til at lade dem udfordre at hypoteser der er modsatte af deres egne og at give god kritik. Nogle kan endda vedgå styrkerne i en modsat hypotese selv som man hælder mod af afvise dem.

5) Redegørelse for den relevante historisk baggrund
Den historiske baggrund definere Licona som "de fakta der stort set er indiskutable". Det betyder at de fakta tilfredsstiller to kriterier: a) De er så veldokumenterede at historikere ser dem som "Historiske facts" b) Flertallet af historiske forskere ser dem som historiske fakta.

6) Løsrivelse fra forudindtagethed
Dette er et uopgiveligt kriterium for Licona. Problemet her er både at ens forudindtagethed ofte er svær at tilsidesætte, men også at den er svær at erkende. Derfor skal forskere presse dem selv til at konfrontere data og argumenter der er problematiske for deres eget synspunkt.

Det bliver interessant at følge Licona igennem dette værk, og se på, hvordan han selv arbejder med disse seks kriterier.


mandag den 5. december 2011

Johanens Åbenbaring og GT

I Johannes Åbenbaring er der rigtig mange referencer til Gammel Testamente, som spiller en helt central rolle for forståelsen af skriftet. Derfor er det en god idé at have hele GT i hovedet på en gang når man læser skriftet.

Bare et par eksempel som illustration:

I 21,16 beskrives det nye Jerusalem som en terningformet by: "Længden og bredden og højden er ens". Hvad er pointen med det? Det kommer frem, når vi samtidig ved, at det allerhelligste i Kong Salomons tempel havde præcis den dimension (Se 1 Kong 6,20). Det nye Jerusalem har altså samme arkitektoniske struktur som det aller helligste. Det allerhelligste var det sted hvor Gud boede. Når det nye Jerusalem beskrives med præcis den form så er en af pointerne at det Nye Jerusalem er Guds bolig - det fremgår af sammenhængen med GT.

I 2,14 siger Jesus til menigheden at "Du har nogle, som holder fast ved Bileams lære, ham der lærte Balak at stille fælde for Israels børn, så de spiste afgudsofferkød og bedrev utugt.". Den bemærkning skal forstås på baggrund af beretningen om Biliam og Balak i 4 Mos 22-25.

I 2,17 taler Jesus om den "skjulte manna". Det skal ses på baggrund af beretningen om at Gud gav Israel manna at leve af i ørkenvandringstiden.


Der er flere andre forbindelser af samme slags, og dem har jeg samlet en liste over. Den kan du download hér. 

Hvis du selv er faldet over nogle du mener er vigtige, som jeg ikke har med er du velkommen til at sende mig en hint på: [email protected]@maymann.net