mandag den 30. januar 2012

En ond verden - en Kærlig Gud?


Hvordan kan Gud være kærlig, når verden ser ud som den gør? Det er et spørgsmål, som mennesker i mange årtusinder har stillet sig selv og andre. Udfordringen er at fastholde at Gud både er kærlig og almægtig på samme tid. Var han almægtig uden at være kærlig kunne det forklare ondskaben i verden. Var han kærlig uden at være almægtig kunne det også forklare problemet; Gud ville gerne at det var anderledes, men magtede det ikke. Bibelen fastholder begge synspunkter: Gud er både almægtig og kærlig. Det giver os på den ene side problemet: Hvor kommer så det onde fra, men det forkynder os også løsningen: Når Gud både er almægtig og kærlig er der en vej ud af lidelsen. Jeg vil forsøge at skitsere et udkast til hvad man kan sige på baggrund af Bibelen om det spørgsmål, og den skitse indeholder fire refleksioner: Først lidt om Guds kærlighed, dernæst om hans almagt, og endelig om hvordan de to hænger sammen. Til en understregning af at Gud selv har taget del i lidelsen.

Gud er kærlighed
Udgangspunktet for Bibelen er at Gud er kærlighed. Samtidig er det væsentligt at understrege at det bibelske kærlighedsbegreb er handlingsorienteret. Guds kærlighed er ikke først og fremmest en følelse vi skal gætte os frem til men kommer til udtryk i handlinger vi kan se; Jesu død langfredag er det mest tydelige udtryk for Guds kærlighed. Paulus taler om at Gud viser sin kærlighed til os, ved at Jesus døde for os (Rom 5,8). Sammenhængen mellem Guds (Jesu) kærlighed og hans død på korset kommer også frem i fx Åb 1,5 hvor han omtales om han ”som elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod”.

Gud er almægtig
Igennem hele Bibelen forkyndes det, at Gud er almægtig. Bibelen begynder med at fortælle om, hvordan Gud skabte alt med sit ord, og senere i Bibelen understreges Guds almagt flere gange. Almagten betyder at Gud vil sætte sin vilje igennem, og at det er der dybest set ingen der kan hindre ham i. I Johannes åbenbaring tiltales Gud flere gange som ”Herre, Gud Almægtige”. Guds almagt sættes der ikke spørgsmålstegn med.

Almagt og kærlighed gir håb
Troen på Guds almagt og troen på Guds kærlighed er i en hvis forstand både en del af problemet og en del af løsningen. Den er en del af problemet i den forstand at de to synes vanskelig at forene med den virkelighed møder i hverdagen. Bibelen fastholder både Guds almagt og Guds kærlighed og der er faktisk også en del af løsningen. De bibelske forfattere lever i en overbevisning om, at når Gud er kærlig, og når Gud er almægtig, så vil det onde også ophøre på et tidspunkt. Paulus formulerer det på følgende måde: ”Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed der skal åbenbares på os.” (Rom 8,18). På en paradoksal måde er selve problemet: At Gud både er kærlig og almægtig, en del af løsningen: Gud er almægtig og Gud er kærlig, og derfor er der en vej ud af lidelsen, og ind i evigheden.

Den lidende Gud
For den der kæmper med lidelse kan disse teoretiske overvejelser måske ikke være til den store hjælp. Men der er et andet forhold der måske kan; Skriften vidner ikke bare om en Gud der sidder langt væk fra os og ser vores lidelse; Den vidner om en Gud der tager del i vores lidelse. Det kommer tydeligst frem langfredag, or Gud bliver pisket og får hamret nagler igennem hænderne. Ved Lazarus’ grav gærd Jesus(Joh 11,35) .  I Hebræerbrevet skrives der i begyndelsen om Jesu lidelse. Udgangspunktet er, at Jesus blev menneske, og led (Hebr 2,0.10). Den lidelse blev grundlaget for vores frelse. Jesus gik ind i lidelse for at frelse os ud af den. Jesus græd, sved blod, tørstede, blev pisket, og korsfæstet for at bane en vej for os til et lidelsesfrit paradis.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar