mandag den 23. april 2012

Er Markus fri fantasi bygget på Paulus? Ateister på fremmarch

Bibelen.info tager flere steder apostlene under behandling. To af siderne er http://www.biblen.info/Markus-paulus.htm og http://www.biblen.info/Jesus-apostle.htm . Jeg vil her bruge lidt plads på at se på nogle af deres påstand (Desværre er der gået lidt ged i fontstørrelserne, og jeg kan ikke få blogger.coms editor til at retten dem. To grundtanker skal vi se på: A. Markus har "opfundet" de fleste apostelnavne selv B. Markus er en historie der bygger på Paulus' breve ( I begyndelsen af siden siges det: "Markus har brugt Paulus til at udforme sin Jesus-figur".)

A. Apostle og navne i øvrigt i Markus
Når man læser http://www.biblen.info/Jesus-apostle.htm så tager sitet apostlene under behandling. Udgangspunktet er listen fra Markus 3,16ff.
Hvordan er de opstået ifølge biblen.info?
a) Først har Markus læst Gal 2,9 og fundet navnene Jakob, Kefas og Johannes
b) Dernæst skal vi bruge en forræder – ham har Makus fundet i Amos 2,4-6
c) De otte sidste ved vi ikke rigtig så meget om, ud over at Thomas og Filip spiller en mindre rolle i Johannes evangeliet.

Vel hvad skal vi tænke om det?
a) Altså der er ingen tvivl om, at vi uden for evangelierne – og Apostlenes gerninger – ikke rigtig møder andre fremtrædende apostle
.
b) Men hvis nu at Markus har ’opfundet’ Jakob, Kefas og Johannes ud fra Gal 2,9, hvad er så grunden til at han vælger en anden rækkefølge? Det er selvfølgelig ikke et tvingende argument, men en overvejelse værd. Det må kunne forklares på en eller anden måde.

c) Samtidig medgiver biblen.info at der man er enige om at der er tolv. Her kan det måske undre at man ikke lige bemærker sig, at ”De 12” faktisk er et begreb, Paulus bruger i 1 Kor 15,5.  Det kunne tale for at evangelierne taler om 12 apostle, fordi der rent faktisk var tolv af slagsen.

d) Har forræderen fået sit navn ved en læsning af Amos 2,4-6.  På græsk hedder Judas for  Ἰούδας og det Juda der optales i Amos 2,4 hedder  Ιουδα  så argumentet må set bort fra at de ikke staves præcis ens. Men der er et andet problem jeg undrer mig over. For hvis jeg ellers læser teksten hos Amos rigtigt, er det ikke Juda men Israel – dvs Nordriget – der anklages for at have solgt den fattige for sandaler.  Burde argumentet ikke forudsætte enten at forræderen hed Israel, eller at prisen for Jesus var ’en sandal’? På baggrund af den reflektion synes jeg ikke at argumentet er særligt indlysende.  

e) Så er der de øvrige navne, ud over Jakob, Kefas og Johannes. Når man ser på den liste så er der én ting man må undrer sig over. Jeg skal vise nedenfor, at Markus må have haft et temmelig godt kendskab til Israel i det første århundrede, hvis han selv skulle have kreeret denne liste, hvilket Bibelen.info taler imod her: http://www.biblen.info/Matthaeus-joedisk.htm
Hvis nu Markus selv har kreeret denne liste, og ikke har kendt til Israels land, ville den liste så have kommet til at se ud som den gjorde? Dertil mener jeg svaret er nej. Argumentet er som følger

Der er faktisk folk der har samlet og systematiseret navne fra gravstene etc fra Israel i det første
århundrede og ligeledes fra andre steder i den gamle orient. Dvs vi ved faktisk noget om, hvad folk hed forskellige steder – og vi ved noget om hvilke navne der var populære. Og i en numerisk orden er det cirka følgende[1]:
1. Simon
2. Josef
3. Lazarus
4. Judas
5. Johannes
6. Jesus
7. Ananias
8. Jonathan
9. Matthæus
10. Manaen
11. Jakob

Se det er jo interessant, nr. 1,4,5, og 11 er navne vi møder blandt apostlene.  

Ser man derimod på jødiske inskriptioner fra Egypten i samme periode, så er navnelisten cirka[2]:
1. Eleazer
2. Joseph
3. Dositheus
4. Pappus
5. Ptolemaius
6. Samuel
Det illustrer meget godt at navnen og geografien hænger rimelig godt sammen.  Hvert område sine navne.

Hvis vi så ser på kvindenavne i Israel i perioden 300 f.kr til 200 e.kr så ser de sådan her ud[3]:
1. Maria
2. Salome
3. Shelamzion
4. Martha
5. Joanna
6. Sapphira
7. Bernice

Bemærk at de fire af de fem første finder vi faktisk i evangelierne, og de to første faktisk hos Markus.

Hvis Markus selv har kreeret listen, og hvis Markus mangler forståelse for jødiske forhold hvordan kan man så forklare, at han rammer præcis så godt som han gør?

En mulig forklaring kunne være, at havde hentet navnene fra nogle af Paulus breve, eller brevene i øvrigt. Problemet er at hvis man læser dem (Fx Rom 16; 1 Kor 1,1; 3,3 4,17 med mange flere) så møder vi ikke mange navne, der bruges til apostlene.  Det undrer mig, hvis det virkelig er rigtigt, som siden http://www.biblen.info/Markus-paulus.htm påstår, at ”Især Markus ser ud til at have mange paulinske ideer”  (Præcis dén side tager jeg fat på i næste nedenfor).

Altså: Vi har faktisk grund til at antage, at navnene ikke bare er en kreation, men har rødder i faktiske historiske forhold i det første århundredes Israel.

B. Paulinsk sprogbrug i Markus?
Den næste påstand vi skal se lidt på er, hvorvidt Markus har ”hugget” central teologi fra Paulus, som det hævde her. Det skal jeg medgive er en vanskelig ting enten at "bevise" eller "modbevise" - og det  som http://www.biblen.info/Markus-paulus.htm giver som bevis mener jeg langt fra er tvingende.

Hvis vi ser på de breve, som regnes for typisk Paulusbreve, som ”Markus” så må ”formodes” at have anerkendt og brugt fra (Rom ,Gal, 1 2 Kor 1 2 Thess), så kommer der følgende lille statistik frem: 


Markus
Paulus (Rom, Gal, 1 + 2 Thess)
(Ikke voldsom ændring i signifikans hvis vi tager alle breve med der bærer Paulus’ navn)

Nøglebegreb
Antal (Markus)
Antal (Paulus)
Nøglebegreb
Antal (Paulus)
Antal (Markus)
Ἰησοῦς
83
90
Κύριος
144
13
μαθητὰς
46
0
πνεῦμα
109
                      13
ἀκούω
43
13
ἀδελφός
89
                      4
γραμματεῖς
20
0
σῶμα
70
4
ἀκολουθέω
18
1
Σάρξ
66
3
σῴζω
14
17
Χάρις
59
0
Πιστεύω
14
33
Φάγω
40
1
Παραβολή
13
0
υἱός
31
                      30
Διδάσκαλ-
12
5
Σοφία
19
1
Φαρισαῖοι
12
0
Χάρισμα
14
0


Hvis vi nu forestiller os, at Markus har hugget centrale dele fra Paulus, hvad er det så for centrale dele?  Hvor er brødrene? Hvor er nåden? Hvor er Visdommen og nådegaverne?, og hvis Markus skulle afspejle Paulus hvorfor er det så stort set kun ”Jesus” der sprogligt er sammenfaldende? Hvor kommer farisæerne fra (i flertal), Hvor kommer lignelserne fra? Hvor bruges udtrykket "skriftklog" så meget hos Markus, når det ikke findes hos Paulus?  Hvorfor neddrosler Markus brugen af ordene "Bror, legeme, lød, nåde, Søn, Visdom?"



C. Paulinske problemstillinger hos Markus?
Bibelen.info peger på en række temaer, som er ens for Paulus og Markus, som dokumentation for den påståede sammenhæng.  Men hvor hvad med alle de temaer de ikke har ens? Og hvad med de påståede sammenhænge, som hviler på temmelig tynd læsning af teksterne? Det sidste vil jeg sige lidt om først. Lad os se på et par af dem?

”Markus 2,15-17: »han spiste sammen med syndere og toldere […] De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere«. Jesus er kommet for at omvende synderne.
Dette er helt i tråd med Paulus: »mens vi endnu var svage, døde Kristus for ugudelige, da tiden var inde. […] Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere« (Romerne 5,6-8) »og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen« (2 Korintherne 5,18-20). Derimod er det i modsætning til Gud i Det Gamle Testamente, der kort og godt nedslagtede syndere.
Men hvis en historisk Jesus havde sagt sådan, ville Paulus kunne have brugt citatet overfor Peter i Antiokia (skænderiet citeret foroven i kapitlet om disciplene). Når Paulus ikke bare kunne henvise til, at Jesus også spiste sammen med ikke-jøder, er det et tegn på, at Markusevangeliet bygger på Paulus' epistler, og ikke omvendt. ”
Her er der en mærkelig slutning. Den hviler nemlig på at Markus beskriver at Jesus spiste med hedninger. Men hvordan når man til den slutning? I Gal 2 er der en sammenhæng mellem ”syndere” og ”hendninger” (v.15) hvordan er forbindelsen mellem de to tekster?

Markus 6,3: »Er det ikke tømreren«. Jesus er "tømrer" i den danske oversættelse. Det græske ord er "tektôn", der betyder håndværker. Paulus kalder sig selv en bygmester, "ærke-håndværker" "architektôn": »Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den« (1 Korintherne 3,10). I Matthæusevangeliet er Jesus i stedet søn af en tømrer; Lukas nævner ikke noget arbejde.

Hvis Markus virkelig ville lave denne forbindelse, hvorfor valgte han så ikke at bruge det ord, som Paulus bruger? Hvordan forklarer tesen at Markus vælger at bruge et andet ord?



Markus 8,15: »Se til, at I vogter jer for farisæernes surdej og Herodes' surdej«. Advarsel mod fjendens "surdej". Paulus advarer også imod den onde surdej i Galaterne 5,9 og 1 Korintherne 5,6-8: »ikke med en slet og ond surdej«.

Hvis man læser om surdejsteamet i 1 Kor 5 så handler det det om utugt – det står der ikke noget om i den tekst fra Mark 8.  Enten må man sige, at forbindelsen er grebet ud af den blå luft, eller også må man vise hvad forbindelsen er.

Markus 10,35-37: Jakob og Johannes ønsker at sidde på Jesus' højre og venstre side og »få sæde i din herlighed«. Måske en reference til Paulus bemærkning om, at disciplene skal dømme: »ved I ikke, at de hellige skal dømme verden? […] ved I ikke, at vi skal dømme engle« (1 Korintherne 6,2-3).

Hvis det virkeligt er korrekt, hvordan skal man så forklare den afvisning af ønsket, som Jesus kommer med i vers 40?

D. De manglende temaer

Dette er nogle af de påståede sammenhænge mellem Markus og Paulus. Men man glemmer at der faktisk er temmelig mange temaer som er centrale i de breve Paulus skriver, som vi slet ikke finder hos Markus.

Hvor er fx Omskærelsestemaet (Jf Gal 2, Fill 3, Rom 2). Udtrykket findes 36x hos Paulus, men bruges ikke hos Markus overhoved. Har han virkelig ”overset” et så vægtigt tema hos Paulus? Se i øvrigt sammenligningen i skemaet ovenfor.
Udtrykket ”åndelighed” er ligeledes et centralt begreb os Paulus  - hvor er det henne hos Markus?

E. Paulus syn på de kristne jøder i Jerusalem
Ifølge bibelen.info er det et fast tema hos Paulus – og Markus –
-          ”at de skriftkloge i Jerusalem er onde og uvidende”
-          ” Fast tema i Markus/Paulus: Disciplene i Jerusalem er dumme og upålidelige”

Det hviler – gætter jeg på – på tre tekster:  Gal 1-2.4; 1 kor 1-2 og måske også 2 Kor 8-9. Men er det ikke et lidt for unuanceret billede?
  • Paulus nævner Peter som en Jesus viste sig for i 1 Kor 15,5
  • Da Paulus skriver 1 Kor er han i gang med en indsamling til de hellige i Jerusalem (1 Kor 16,3)
  • Paulus skelner imellem ”De ansete” i Jerusalem (Gal 2,2) og de ”falske brødre” (Gal 2,4).
  • Han skriver direkte at det er Gud der har givet Peter kraft til at være apostel (Gal 2,8)

Hvordan passer det med et så gennemført negativt syn som bibelen.info påstår at Paulus havde på apostlene i Jerusalem?

F. Konklusioner 
Der er klart nok ligheder mellem Markus og Paulus, men en del af dem er overfladiske og tager ikke hensyn til en vurdering af skriftet som helhed, og Paulus produktion som helhed.

Hvordan vil Bibelen.info forklare, de to forhold om dels navnesammenfald med 1 Årh. geografiske Israel frem for med navne i diasporaen (eller stort set hos Paulus for den sags skyld)?


Hvordan vil Bibelen.info forklare det manglende begrebssammenfald mellem Paulus og Markus?



Hvorfor dropper Markus så mange centrale problemer som Paulus bakser med? Hvorfor lader han ikke Jesus udtale sig om afgudsofferkød (så var problemet i 1 Kor 8-10 løst) eller nådegaver (Jf 1 Kor 12-14), eller om indsamling (Jf 2 Kor 8-9).

Noter
[2] Ibid., 73.
[3] Ibid., 89.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar