torsdag den 19. april 2012

Er Matthæus dum? Ateister på fremmarch

På siden http://www.biblen.info/Matthaeus-dum.htm udstiller man forfatteren af Matthæusevangeliet som dum, med overskiften "Den dummeste af de fire evangelister". Lad os se på et par eksempler:

A. Johannes Døber
Om Johannes Døber i Matthæusevangeliet skriver biblen.info: 

"Matthæus tilføjer en episode, hvor Johannes Døberen sender sine folk til Jesus for at spørge: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« (Matthæus 11,3).
Denne tilføjelse virker ekstra dum, fordi det netop er i Matthæusevangeliet, at der er så mange ydre tegn på Jesus' guddommelighed: Herrens Engel, jomfrufødslen, betlehemsstjernen, de Hellige Tre Konger og barnemordet.
Har Johannes glemt, at han (netop i Matthæusevangeliet) nægtede at døbe Jesus, fordi han fornemmede, hvem Jesus er? Har Johannes glemt, at han (netop i Matthæusevangeliet) ville hindre ham og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?«. Og har han allerede glemt miraklerne ved dåben med Helligånden, der dalede ned i skikkelse af en due, og Guds røst, der (netop i Matthæusevangeliet) proklamerede: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«."

Dette er argumentet - lad os se lidt nærere på det:
a) Der er en væsentlig ting, som man overser her, hvilket undrer mig en del. Det er jo ikke kun Matthæus der har denne beretning. Lukas har den samme beretning. 
Matt 11,2-3
Lukas 7,20
Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« 
Johannes fik alt dette at vide af sine disciple. Han kaldte to af dem til sig og sendte dem til Herren for at spørge: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« 

Samtidig lægger bibelen.info op til, at det er netop i Matthæusevangeliet at Guds røst proklamerer at Jesus er Guds søn. Det er det også. Men det sker også i Lukas:
Matt 3,16-17
Luk 3,21-22
Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig;og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!« 
Og det skete, da hele folket lod sig døbe, og også Jesus blev døbt, og mens han bad, at himlen åbnedes og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!« 

Altså: Først del af argumentet - at det er specifikt Matthæus der har den historie - falder klart bort. 

b) Det spørgsmål, som bibelen.info ikke seriøst rejser er: Hvorfor kommer Johannes i tvivl? Det gives der muligvis en forklaring på i Matt 11*: Det var fordi han hørte om Kristi Gerninger. Denne formulering giver god mening; I det første århundredes jødedom var der nogle politiske og nationale forestillinger knyttet til messiasbegrebet; Den tvivl om Johannes giver udtryk for passer perfekt ind i den ramme - Johannes er kommet i tvivl, fordi Jesus ikke umiddelbart levede op til de forventninger Johannes havde til ham. Denne historiske ramme ser bibelen.info bort fra, hvilket gør argumentet svagt.


B. Det mindste frø
I Matt 13,32 fortælles følgende:  "Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. Det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene.«"
Det kritiserer biblen.info på følgende to måder:
1) Dette [At sennepsføret er mindre end alle andre frø] er faktuelt forkert, da orkidefrø er langt mindre. Dette vrøvl har Matthæus overtaget fra Markus, og skyldes det simple faktum, at forfatterne af evangelierne ikke er guddommeligt inspirerede, men er ligeså uvidende som alle andre gedehyrder var i jernalderen.
2) Men Matthæus gør beskrivelsen af sennepsplanten endnu mere besynderlig, så selv den mest uvidende jernalder-gedehyrde må korse sig: »når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene« (Matthæus 13,32). 

Lad os se på disse to kritikpunkter
1) Det er fuldstændig rigtigt at et orkidefrø er mindre. Men hvad bibelen.info ikke gør opmærksom på er at der her gøres brug af et ordsprog som faktisk var kendt på den tid[1]
Det er et ordsprog på samme måde som forfatteren af biblen.info bruger udtrykket "at korse sig" - forfatteren opfordrer næppe til at man slår korsets tegn for sit bryst, selv om det er den bogstavlige mening i det.

2) Det er korrekt at billedet bliver besynderligt - men der er faktisk en pointe i det. Lige præcis det billede om træet der bliver så stort, at fuglene kommer og bygger redde i det finder vi brugt i GT. 
 Der bliver et andet rige - Assyrien - beskrevet på følgende måde:
"Derfor blev dens stamme højere end alle markens træer; den fik mange kviste, dens grene blev lange af det strømmende vand, den fik.I dens sidegrene byggede alle himlens fugle, under dens grene ynglede alle  jordens dyr, i dens skygge boede alle store folkeslag.(Ez 31,5-6)

Et andet sted bliver Babylons konge beskrevet på følgende måde: 
"Træet, du så, som blev stort og mægtigt og så højt, at det nåede himlen, og som kunne ses over hele jorden, hvis løv var smukt, og hvis frugter var mange, som gav føde til alle, og som jordens dyr boede under, og hvis grene himlens fugle holdt til i

Derfor handler det ikke om at forfatteren ikke ved noget om træer og frø. Det handler derimod om at han spiller på tekster fra GT.


C. Du skal hade din fjende
I forbindelse med bjergprædiken har bibelen.info følgende kritik:
"I sin Bjergprædiken siger Jesus: »I har hørt, at der er sagt: 'Du skal elske din næste og hade din fjende.'« (Matthæus 5,27 NB: Det er vers 43(!)). Desværre fortæller Matthæus ikke tilhørerne, hvor henne de skulle have hørt, at man skal hade sin fjende. Bibelselskabet har i al fald ikke hørt det. Deres krydsreference peger på 3 Mosebog 19,18, der bare siger »du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!« "

Altså Jesus refererer noget der ikke er sagt i GT. Der har man faktisk ret i. MEN udtrykket "I har hørt at der er sagt" læser bibelen.info uden videre reflektion som en reference til GT. Men det behøver det faktisk ikke at være. Hvis man kaster et blik på Qumran-skrifterne, så kan man se at der bliver det faktisk befalet. Man skal nære et evigt had mod undergangens mænd (1QS 9,22) - og i 1QS 1,4 siges det at menigheden skal "Hade alt det som han [dvs Gud] har forkastet". 

Nuvel Bibelselskabets reference er ikke heldig, det medgiver jeg. Og jeg medgiver at Matthæus ikke fortæller hvor de skulle have hørt det. Men det kunne altså være blandt jøderne fra Qumran, der faktisk fortolkede GT på præcis den måde Jesus her refererer til.


D. Gal reference? 
I Matt 27,9ff møder vi endnu et af de mange citater fra GT hos Matthæus. Det kommer efter, at Judas har leveret de penge tilbage han har fået for at forråde Jesus (v.3). Historien ender med at Judas hænger sig, og ypperstepræsterne køber en mark for pengene. Det kommenterer Matthæus på følgende måde: "Da opfyldtes det, som er talt ved profeten Jeremias, som siger: »Og de tog de tredive sølvpenge, den pris, han blev vurderet til, han der blev vurderet, af Israels børn,og de gav dem for Pottemagermarken, sådan som Herren havde befalet mig."  Hertil siger Biblen.info: " Desværre kommer han (forfatteren) til at rode rundt i de to profeter Zakarias og Jeremias."

Der er flere udfordringer knyttet til dette citat.  Det første problem er, hvorfra det kommer? Her tænker man først på Zak 11,12-13, hvilket også syntes at være Biblen.infos forslag. Men er det nu også det? Zak 11,12ff siger følgende: "Jeg sagde til dem: »Hvis I synes, så giv mig min løn, og hvis ikke, kan I lade være!« De afvejede da min løn, tredive sekel sølv." 

Problemet er her, at vi ikke i den tekst - i nogle kendte tekster overhoved - har en tekst fra Zakarias der taler om en mark. Derfor er det vanskeligt at forestille sig, at det er den tekst, Matthæus tænker på. Det gør, at man har ledt andre steder. En stor del af teksten tematik hentes fra Jer 19,1ff[2] hvorfor det næppe er en fejl. 

E. Hos 6,2 og Matt 16,21
I Matt 16,21 siger Jesus: "slås ihjel og opstå på den tredje dag". Dette er en formulering Matthæus ifølge biblen.info 'opfinder' for at tilpasse den til Hos 6,2, for at vride en tredje-dags-profeti ud af GT. I teksten står der: 
"Han giver os liv efter to dage,rejser os på den tredje dag, og vi skal leve for Guds ansigt". måske har han ret. Der er andre end bibelen.info der peger på den sammenhæng - men der er et par ting der undrer mig - og her bliver det lige lidt teknisk - vi sætter Matt 16,21 op overfor Hos 6,2 i  Septuaginta:


Matt 16,21
Hos 6,2
τῇ τρίτῃ ἡμέρᾳ ἐγερθῆναι
ὑγιάσει ἡμᾶς μετὰ δύο ἡμέρας, ἐν τῇ ἡμέρᾳ τῇ τρίτῃ ἀναστησόμεθα


Det første vi bemærker er at de to verber (markeret med lilla) er forskellige - ikke bare i form, men det er to forskellige rødder.
Det næste vi bemærker os er, at konstruktionen "På tredje dag" (markeret med grøn) er konstrueret forskelligt
Matt:            artikel + talord + substantiv 
Hoseas:       præposition + artikel + substantiv + artikel + talord 

Hvis Matthæus ville refererer til denne tekst, hvorfor er den så ikke formuleret mere klart? 



Det er nogle af de indvendingen man kan komme med mod nogle af de vilde påstande, som man kommer med på bibelen.info


Note
* Det kommer an på hvordan man skal oversætte det græske ord akoúsas. Det kan oversættes temporalt: Da Johannes hørte - i så fald gives der ingen forklaring. Det kan også oversættes kausalt: Fordi han hørte om Kristi gerninger 


Litteratur
Carson, D.A. Matthew. Grand Rapids, Michigan: Zondervan Publishing House, 1995.
Morris, Leon. The Gospel according to Matthew. Wm. B. Eerdmans Publishing Company, 1992.



[1] Morris, The Gospel according to Matthew, ad.loc.
[2] Carson, Matthew, 563.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar