tirsdag den 28. august 2012

Mattæus og hedninger (ii)


Matthæus
Dette er anden runde af en dialog om Matthæus med forfatteren bag biblen.info.
Jeg kan ikke gennemskue, om han mener, at Jesus ifølge Mattæus overhoved helbredte hedninger.  Han spørger ” Står der nogen steder, at Jesus døbte ikke-jøderne? At han helbredte dem? Eller tilgav dem deres synder?” Og det forstår jeg retorisk, som nej det gjorde han ikke. Men er personen i 8,5 ikke hedning? 

Her opstår der et nyt problem, som ikke bare handler om den dialog vi har i gang, men er en mere overordnet hermeneutisk problemstilling: Hvornår kan vi regne med at en tekst skal læses straiht, og hvornår skal den ikke?  Er 8,11 kun en dom over jøder, eller er det en positiv bemærkning om hedninger?

Altså: Når Jesus i 8,11 at mange skal komme fra øst og vest, osv. er det så et udsagn der kan tage for pålydende eller er det snarere en retorisk bemærkning?  En af de tekster jeg peger på, der går i samme retning er Matt 24,31. Den vælger biblen.info ikke at kommentere.
Så til Matt 24,14. Her er det korrekt at en dativskonstruktion – og jeg er enig med dig i at man ikke kan drive teologi på grammatik alene; Det kan enten oversættes imod dem (og så fastholde den restriktive tolkning), eller for dem (og dermed give en mindre restriktiv tolkning).  Her kommer det helt an på hvordan man forstår teksten som helhed (Sammenligningen med Markus er ligegyldig her. For den viser bare at en dativskonstruktion kan forstås forskelligt – det er vi enige om.)  Men hvis man læser den i lyset af talen selv, er det så urimeligt at forbinde det med udsagnet i 24,31?

Restriktionen
Men det løser ikke det overordnede problem som Mattæus rejser: Hvad er ideen med denne restriktion?
Er der en overordnet ide med den?  Udfordringen for mig er den modsatte af biblen.info. Biblen.info siger at den tekst der klart taler imod de mange tekster (”Missionsbefalingen”) skal man se bort fra. Men det rejser et spørgsmål, som der ikke svares på: Hvad laver Matt 28,18-20 i Mattæusevangeliet? Og giver den nogen forståelse til forfatterens teologi overhoved? Hvis jeg forstår biblen.info ret, så er svaret på det sidste spørgsmål Nej – men hvad er så svaret på det første? Hvorfor slutter Mattæus sådan?
Når jeg ikke går ind og kommenterer de enkelte eksempler på restriktion, som biblen.info nævner, så skyldes det ganske enkelt at der ikke er noget her at være uenige om – de er restriktive, vi er helt enige. At være uenige om det tjener intet formål - de er restriktive.
Der hvor uenigheden opstår, er så vidt jeg kan se på følgende spørgsmål: Hvorfor er der både mange klare restriktive udsagn og færre klare universalistiske udsagn i samme evangelium? Og hvorfor vælger forfatteren at afsluttet med det vel nok mest universalistiske udsagn i evangeliet overhoved?
Der er ingen diskussion om at Mattæus er et ”jødisk” evangelium. Bare tag slægtstavlen i kapitel 1, der kun føres tilbage til Abraham (1,1). Men hvordan får man ender med til at nå sammen? Den jødiske begyndelse i kapitel 1, og den universalistiske afslutning i kapitel 28?
 Nu er mit overblik over evangeliet måske ikke fuldkomment, men så langt jeg kan se, så er de universalistiske udsagn bundet enten til tiden efter Jesu død og opstandelse (8,11 og 24,31). Der er ingen klare restriktive udsagn der handler om tiden efter, og ingen universalistiske udsagn der handler om tiden før.  Det kunne pege i retning af, at det restriktive udsagn var knyttet til en periode, hvor Jesus ville ”genrejse” Israel (12 apostle, ny lov, messiastidens tegn) for at Israel skulle være et vidnesbyrd for mennesker (Missionsbefalingen). Derefter skulle dette genrejste Israel være vidnesbyrd for hedninger.
Den tolkning tager – så vidt jeg kan se – både de restriktive, og de universalistiske udsagn alvorligt.

Dommen af hedninger
Hvordan skal citatet fra Esajas i Matt 12,18ff forstås i den sammenhæng Hvad ligger der i, at han dømmer folkene?  Her er udfordringen først at få sammenhæng i selve citatet. Hvordan hænger v.21 – om at folkene skal håbe på hans navn – sammen med udsagnene om at han skal forkynde ret for folkene? Det kommer helt an på om ”dom” med nødvendighed signalerer et negativt resultat.  Når man ser hvordan ordet dom bruges af Esajas, så bruges det faktisk også nogle gange om genrejsning eller frifindelse (49,4LXX, 59,8-9LXX).

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar