mandag den 27. august 2012

Om hedninger i Matthæus og Johannes Åbenbaring


Om hedninger i Matthæus og  Johannes Åbenbaring
Frelsen er kun for jøder. Sådan er der nogle der udlægger flere skrifter i NT – specielt Matthæusevangeliet og Johannes Åbenbaring. Et eksempel på en sådan tolkning finder vi hos biblen.info[1].
Artiklen tager udgangspunkt i Matthæus, hvor han tages til indtægt for at Matthæus kun taler om frelse for jøder og ikke for hedninger.  Lad os se lidt på et par af de tekster der taler om hedninger i evangeliet. Vi starter bagfra så at sige:
I missionsbefalingen siger Jesus at disciplene skal gå hen og gøre ”alle folkeslag” til hans disciple (28,19). Det er begrundet i Jesu universelle magt (v.18). Evangeliet ender altså op med et udsagn der handler om hedninger.  Men hvordan hænger det så sammen med resten af evangeliet? Biblen.info mener at det netop ikke hænger sammen, og at 28,18f står i kontrast til resten af evangeliet.  Derfor skal vi se på, hvordan resten af evangeliet ser på hedninger.

Hedninger der tilbeder (2,1)
De første hedninger vi møder i evangeliet finder vi i 2,1 hvor nogle vise mænd fra østerland kommer til Herodes for at tilbede Jesus.

Hedninger der følger efter Jesus (4,25)
I 4,24 hedder det at rygtet om Jesus nåede ud i hele Syrien. Syrien refererer her nok til den syriske provins, og er både et jødisk og hedensk område[2]. I 4,25 hedder det at ”Og store folkeskarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis, Jerusalem og Judæa og fra den anden side af Jordan”. Dermed kommer vi uden for jødisk område og ind i hedningeland, og noget tyder altså på, at der også er hedninger blandt dem, der følger Jesus.

Den romerske officer (8,5ff)
I 8,5 kommer der en romersk officer til Jesus. At han er romersk fremgår af vers 10. Umiddelbart efter siger Jesus så: ”Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget” (v8,11). At der her ikke kan være tale om diasporajøder fremgår af kontrasten der opstå med vers 12: ” men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor.” Dermed kommer udsagnet til at i forlængelse af de tekster i GT der forudser hedningernes omvendelse[3]. Med rigets egne børn tænkes der på jøderne som helhed[4].

Spændingen i Evangeliet
I lyset af disse tekster giver missionsbefalingen god mening, og det er ikke først med den, at frelse til hedninger tematiseres i evangeliet. Men det svarer ikke i sig selv på det oplagte spørgsmål: Hvorfor er Jesus så skeptisk overfor hedninger, når han samtidig forudsiger at de skal komme og sidde til bords i Guds rige, og når han til sidst befaler at gøre dem til disciple? Befalingen i 10,5 er tydelig nok: Gå kun til Israel, og til de fortabte af Israels hus (v.6). Denne formulering har, er et næsten ordret ekko fra samtalen med den kanaanæiske kvinde i 8,24, hvor Jesus siger: ” »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.”  
Der er grundlæggende to mulige forklaringer, som begge rejser nye spørgsmål: 
a) Mattæus er inkonsistent omkring hedningernes placering i Guds rige   
        b) Mattæus arbejder med en midlertidig begrænsning af forkyndelsen til hedninger[5]
Hvis b) er rigtig rejser det to nye spørgsmål: i) Hvordan kan vi se, at det er sådan det forholder sig? Ii) Hvad er pointen med den rækkefølge?  Jo længere frem i evangeliet vi kommer, jo mere ændrer tonen sig.

Guds udvalgte tjener (12,15-21)
I 12,15-21 forbinder evangeliet Jesu handlemåde med Es 42,1-4 ved hjælp af den traditionelle opfyldelsesformel (v.17)[6]. Interessant her er både vers 18 og vers 21, hvor der refereres til hedninger, og dermed tales der om en ”forkyndelse for hedningefolkene af Guds retfærdighed, som vil indgyde håb”[7]. Dermed påbegyndes udviklingen af en ny linje i evangeliet.

Jesu eskatologiske tale (24,1ff)
I Jesu eskatologiske tale har vi også hedninger nævnt. Først nævnt i et krigsscenarie (v.7), derefter at hedningerne vil hade Jesu disciple (v.9), men så i vers 14 indføjes forkyndelsen af riget for hedninger i Jesu ”eskatologiske program”: ”Og dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme”. Samtidig forudsætter talen, at hedninger faktisk vil tage imod evangeliet om Riget, hvilket fremgår af vers 31: ”Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner”. Udsagnet om verdenshjørnerne minder om Jesu forudsigelse tilbage i 8,11.
Dermed har vi en udvikling i evangeliet, der kulminerer i Missionsbefalingen:
Kapitel 8: Hedningerne skal ikke tage Israels ”brød”
Kapitel10: Disciplene skal kun gå til Israels hus
Kapitel 12: Herrens tjener er også et håb for hedninger
Kapitel 24: Evangeliet skal prædikes for alle folkeslag
Kapitel 24: Der skal ske en ”indsamling” af troende fra alle verdenshjørner
Kapitel 28: Gå hen og gør alle folkeslag til mine disciple.
Det peger i retning af, at restriktionen i begyndelsen af evangeliet er tidsbegrænset.

Johannes Åbenbaring og hedninger
Hvilken plads har hedninger så i Johannes Åbenbaring? Biblen.info laver en analyse af det og når frem til følgende: ”Disse vantro ikke-jøder får lov til at vandre i lyset og, deres konger må gerne bringe deres herligheder og kostbarheder ind (21,26). Men så er det slut: »intet vanhelligt kommer derind«.”. Lad os derfor se lidt på hvordan hedninger fungerer i åbenbaringen som helhed[8].

5,9 Fra alle folkeslag
I sangen til lammet hedder det i 5,9:” Du er værdig til at få bogen og bryde dens segl, for du blev slagtet, og du købte med dit blod mennesker til Gud af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag.” Her er folk fra alle folkeslag købt til Gud. Videre siges der om dem, lammet ” gjorde dem til et kongeligt folk og til præster for vor Gud”. Denne formulering er hentet fra 2 Mos 19,6 hvor den er brugt om Israel. Her bruges den altså om folk fra alle folkeslag. De skal være konger på jorden hedder det. Denne formulering bruges i beskrivelsen af det nye Jerusalem i 22,5b: ”Og de skal være konger i evighedernes evigheder”.

Den store skare
Det er korrekt, som biblen.info nævner at i 7,1ff hører vi om 144000. Men af en eller anden grund vælger biblen.info ikke at læse afsnittet som helhed. Hvis vi ser på vers 9, så hedder det: ”Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet”.  Der er flere interessante ting her.
a)       Skarens art: Den indeholder folk fra ”alle folkeslag, stammer, folk og tungemål”. Det er samme formuleringer som der buges i 5,9[9]
b)       Skarens placering: Den står ”foran tronen” (v.9)
c)       Guds handling overfor dem: Han skal rejse sit telt over dem (v.15)
d)       Lammet midt for tronen skal lede dem til ”livets kildevæld” (v.17)
e)       Gud vil tørre hver tåre af deres øjne (v.17)
Før vi sammenholder den med kapitel 21 og 22, så er der en enkelt sproglig ting der er vigtig. I 7,9 kaldes den gruppe Johannes ser for ”en store skare” (ὄχλος πολύς). Dette udtryk forekommer ud over her to gange mere, nemlig i 19,1 og 19,6.  En nærmere sammenligning viser, at de to tekster hænger sammen – og den store skare placeres ”i himlen”. Biblen.info redegør ikke for hvorfor man kan sige, at denne gruppe ikke bliver frelst, når den i 19,1 lokaliseres i himlen.  Dette faktum overser biblen.info.

Når man derudover sammenholder det med, hvad der siges i kapitel 21 og 22 så er der flere interessante ting
a)      I 22,3 hedder det at Guds og lammets trone skal stå i byen. Og skaren er netop placeret foran tronen i kapitel 7 – ergo må skaren stå i byen
b)      I 22,1 hedder det at livets flod vælder ud fra tronen – og i 7,17 hedder det, at lammet vil lede dem til ”livets kildevæld” – ergo må de være ved tronen
c)      Udtrykket, at Gud vil tørre deres øjne finder vi også i 21,4 umiddelbart efter at det hedder at Gud vil bo hos folk og de skal være hans folk. Bemærkningen i 21,4 er mere interessant end den danske oversættelse ligger op til. På dansk kan man ikke se om det er ental eller flertal – det kan man derimod godt på græsk – og der står folk i flertal[10] - dermed sprænges den etniske ramme til at handle om andre end jødekristne[11]. 
d)     I 22,2 står der om livets træ at det skal tjene til lægedom for folkene. Eftersom træet står i midten af byen kan det kun lade sig gøre, hvis folkene kommer ind i byen.
e)      Om formuleringen i 21,26 - Folkeslagenes herligheder og kostbarheder bringes ind i den - siger biblen.info følgende: ”Disse vantro ikke-jøder får lov til at vandre i lyset og, deres konger må gerne bringe deres herligheder og kostbarheder ind (21,26). Men så er det slut:”. Her opstår der en misforståelse på grund af en svag dansk oversættelse. De to ord der oversætter ”herligheder og kostbarheder” er konsekvens i skriftet blevet brugt om lovprisning [12], derfor må man overveje om den tolkning der lægges op til er korrekt – eller det både er hedningerne og deres lovprisning der kommer ind i byen. 

Dermed syntes jeg at konklusionen hos biblen.info går alt forlangt når det gælder Johannes Åbenbaring i dens påståede udelukkelse af hedninger i frelsen.

Litteratur
Müller, Mogens. Kommentar til Matthæusevangeliet. Dansk kommentar til Det nye testamente (DKNT), 99-0925251-1 ; 3. Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2000.
Roloff, Jürgen. Die Offenbarung des Johannes / Jürgen Roloff. 2. Aufl. Zürich: Theol. Verl., 1987.



[2] Müller, Kommentar Til Matthæusevangeliet, 154.
[3] Es 2,2f; Mika 4,1f
[4] Müller, Kommentar Til Matthæusevangeliet, 230.
[5] Ibid., 260 kalder det en “frelseshistorisk forståelse.”
[6] Ibid., 299.
[7] Ibid., 300.
[9] ἐκ πάσης φυλῆς καὶ γλώσσης καὶ λαοῦ καὶ ἔθνους (5,9) og  ἐκ παντὸς ἔθνους καὶ φυλῶν καὶ λαῶν καὶ γλωσσῶν (7,9)
[10] καὶ αὐτοὶ λαοὶ αὐτοῦ ἔσονται
[11] Roloff, Die Offenbarung Des Johannes / Jürgen Roloff, 199.
[12] Δόξα:1,6 4,9.11 5,12.13 7,12 11,13 14,7 15,8 16,9 19,1.7 eneste undtagelse er 18,1 τιμή: 4,9.11 5,12.13 7,12 21,26

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar