tirsdag den 2. april 2013

Apg 9: Paulus' omvendelse



Paulus’ kaldelse er en vigtig begivenhed i Apostlenes Gerninger. Lukas gengiver den ikke mindre end tre gange[1]. Det er lidt ironisk, at Paulus begynder med at forfølge de troende, og selv ender med at blive forfulgt[2]

9,1-9              Paulus omvendelse
9,10-19a        Ananias sendes til Paulus
9,19b-22        Paulus’ første forkyndelse
9,23-25          Paulus må flygte fra Damaskus
9,26-30          Paulus flygter fra Jerusalem til Tarsus.

De tre beretninger kan opsummeres på følgende måde[3]:

9,1ff
22,1ff
26,1ff
Tredje person
Første person
Første person
Saulus går til ypperstepræsten, og får breve med Damaskus (v.1)
Brev fra ypperstepræsten, vil bringe dem tilbage til Jerusalem til straf (v.5)
Fuldmagt fra ypperstepræsterne (v.10)
Lys fra himlen skinnede omkring ham (v.3)
Stærkt lys fra himlen (v.6)
Et stærkt lys (v.10)
Faldt til jorden og hørte en stemme (v.4)
Faldt til jorden, hørte en stemme (v.7)
Faldt til jorden, hørte en stemme (v.14)
Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig (v.4)
Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig (v.7)
Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig (v.14) på hebræisk
Hvem er du Herre (v.
Hvem er du Herre (v.8)
Jeg spurgte: Hvem er du, Herre?
Jeg er Jesus, som du forfølger (v.4-5)
‹Jeg er Jesus fra Nazaret, som du forfølger (v.8)
Og Herren svarede: Jeg er Jesus, som du forfølger (v.15)
rejs dig og gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre (v.6)
Hvad skal jeg gøre, Herre?› Og Herren svarede: ‹Rejs dig og gå til Damaskus; dér vil man sige dig alt, hvad du er bestemt til at gøre.› (v.10)
Men rejs dig nu op på dine ben! For jeg har vist mig for dig netop for at udvælge dig til tjener og til vidne både om det, du har set, og om det, jeg vil lade dig se (v.16)
rejseledsagere stod målløse; nok hørte de røsten, men de så ingen (v.7)
 Mine ledsagere så nok lyset, men forstod  ikke røsten, der talte til mig
(v.9)[4]

Saul rejser sig, og kan intet se
3 dage uden mad
Føres ved hånden til Damaskus (v.8-9)
Kunne ikke se,
Føres til Damaskus (v.11)

Anaias kommer og lægger hænderne på ham (v.17)
Ananias kommer og lægger hænderne på ham (v.13-16)


Som oversigten viser, er de stort set ens hele vejen. Det største problem er forholdet mellem 9,7 og 22,9[5]. For en nærmere analyse se 9,7.


9,1-2 Optakt
Når det indledningsvis fortælles om Paulus at han stadig fnyste af raseri overfor Herrens disciple[6] griber det naturligvis tilbage til 8,3, hvor de fortaltes om Paulus første gang. Yppestepræsten på dette tidspunkt er stadig Chaifas, der også var på banen i 4,6.

Damaskus var et handelscentrum, og havde en stor jødisk befolkning. Josefus fortæller, at da den jødisk-romerske krig bryder ud er der mange jøder i byen, der bliver slået ihjel af byens indbyggere[7]. Byen blev i 65 f.kr indlemmet i det romerske rige[8].

Handlingen i 9,1b-2a forudsætter en række historiske forhold, som ikke er usandsynlige, men er vanskelige at dokumentere; i) At synedriet havde en form for juridisk magt også uden for Jerusalem. ii) At jødedom og kristentro på dette tidspunkt ikke var adskilte størrelser[9]. 

9,3-6 Åbenbaringen
Fokus er på Paulus’ oplevelse, og ledsagerne kommer først ind i vers 7[10]. I vers 2 planlægger Paulus at rejse til Damaskus, hvor han i vers 3 er på vej til Damaskus. Der kommer pludseligt et lys fra himlen. At noget kommer ”fra himlen” er i Apostlenes Gerninger et udtryk for at det kommer fra Gud[11]. Det fremgår både af vers 5 og af vers 7,17 og 27 at der er tale om en åbenbaring af Jesus[12].  

To gange kommer temaet om forfølgelse op. I vers 4 spørges: Hvorfor forfølger du mig, og i verset efter identificerer Jesus sig som ”Jeg er Jesus, som du forfølger”. Udtrykket forfølge findes ni gange i skriftet, hvoraf de seks kommer i de tre beskrivelser af Saulus’ omvendelse.

Saulus får besked på, at gå ind i byen, hvor han vil få at vide ”Hvad du skal gøre”. Det udtryk på græsk der oversætter ”skal” bruges ofte til at beskrive noget, der skal ske med guddommelig nødvendighed[13].


9,7 Ledsagerne
Om ledsagerne hedder det at ”nok hørte de røsten, men de så ingen.” (9,7). Der opstår en udfordring, når man sammenligner det med, hvad der siges i Paulus’ referat i kapitel 22, hvor det hedder: ”Mine ledsagere så nok lyset, men hørte ikke røsten, der talte til mig” (22,9).
Den visuelle del skaber ingen problemer. I 9,7 understreges at de ikke så hvem der talte, hvilket
ikke udelukker, at de så et lys, som det hedder i 22,9. Men det audiotive aspekt af åbenbaringen skaber en udfordring: Hørte de eller hørte de ikke noget?

Den store udfordring er, hvorvidt ledsagerne hørte røsten. En mulig tolkning af de to tekster er at 9,7 referer til at de hørte røsten, hvorimod 22,9 refererer til at de ikke forstår røsten.
Dette er en klassisk tolkning[14] der tager udgangspunkt i, at i 9,7 står ”røst” i genitiv[15], mens det står i akkusativ i 22,9[16]. Der er to problemer ved den løsning; For det første forudsætter den, at Lukas fastholder klassisk frem for koinæ sprogbrug[17]. Samtidig findes der flere eksempler – også i apostlenes gerninger - på, at verbet ”høre” tager en genitiv selv om der er tale om forståelse[18].
En anden mulighed er at fastholde forskellen, men at gøre det ud fra en semantisk frem for en grammatisk forståelse[19]; Ordet ”Høre” kan både betyde ”høre en lyd” og ”høre indholdet” – og den fleksibilitet er uafhængig af om den tager en genitiv eller en akkusativ.

9,8-9 Paulus kommer til Damaskus
I vers 4 faldt Saulus til jorden[20], og i vers 8 rejste Saulus sig op fra jorden[21]. Saulus bliver blind, men vi får ikke nogen klar antydning af, hvordan den blindhed skal tolkes. Det er mulig det skal forstås som en følge af åbenbaringen, og at hensigten er at føre Saulus ind i total hjælpeløshed[22].
Reaktionen er, at Saulus faster, og det forstås vel bedst som en bodshandling[23], der sker i forbindelse med hans omvendelse[24].

9,10-19a        Ananias sendes til Paulus
Derefter skiftes der til Ananias. Han introduceres som discipel, et udtryk der har været brugt om de kristne tilbage far 6,1. Det fremgår af 22,12 at han levede efter loven, og var velanskrevet blandt jøderne.
Han får besked på at gå hen i ”den lige gade”. Den lige gade løber i øst-vest retning i byen[25]. I den forbindelse får vi en oplysning, som ikke er fremgået af selve beskrivelsen af Saulus’ omvendelse, nemlig at han beder.
Vi ved ikke hvem Judas er, men navnet er jødisk, hvilket svarer godt til de oplysninger vi har fra Josefus om, at der boede jøder i byen. Kaldet til at gå til Judas’ hus modtages med skepsis af Ananias, da han kender noget til Saulus’ historie. Hvorfra han har disse informationer ved vi ikke. De kan være kommet til Damaskus fra de folk der er blevet spredt under den første forfølgelse i 8,1ff.
Saulus omtales som værende ”fra Tarsus” (v.11) – det er sandsynligvis derfor, at Paulus i 9,30 ender med at blive sendt til netop Tarsus.  Paulus har ikke bare forfulgt de troende, men også dræbt dem (22,4 26,10).
                      Annanias afviser i første omgang, ud fra de rygter han har hørt om Saulus. Det er for så vidt ikke forkert, men det hindrer ikke Gud i at bruge Paulus (v.15-16).

Saulus kald er, at han skal ”bringe mit navn frem for hedninger, konger og Israels børn” (v.15). Umiddelbart kunne dette godt lyde som en rækkefølge først hedninger og siden Israel, men det er i hvert fald ikke hvordan det kommer til at ske i praksis, hvor rækkefølgen en omvendt[26]. Intratekstuelt læst refererer ”konger” til kong Aggripa (26,1) og kejseren (25,11f).
 Samtidig skal han komme til at ”lide for mit navns skyld”; Hans mission vil blive mødt med modstand[27], men vil bringe lys til folk[28].
Ananis adlyder og går til Paulus og lægger hænderne på ham[29]. Ananias kalder Saul for ”bror”[30], hvilket viser, at han anser han for at være blevet kristen[31].

Håndspålæggelsen fører til at Paulus med det samme[32] kan se, og efterfølgende bliver han nogle dage i Damaskus.

9,19b-22       Paulus’ første forkyndelse
Paulus bliver hos disciplene og efter et par dage begynder han at forkynde.  Dermed begynder kan straks på den opgave, Jesus havde tiltænkt ham (v.15)[33]. I 26,19 forklarer Paulus det selv som lydighed mod det himmelske syn[34]. Det fører til at Paulus prædiker, at ”Jesus er Guds søn”. 
Reaktionen på Paulus’ forkyndelse udebliver naturligvis ikke, hvilket fremgår af vers 21 og 22. Den konflikt, der fører til at Paulus må flygte aner man allerede i 22a, hvor Saulus ”sætter jøderne til vægs”


9,23-25          Paulus må flygte fra Damaskus
Paulus’ forkyndelse fører til, at han må flygte fra Damaskus. Formuleringerne svarer til dem, der bruges i Luk 11,53f om plottet mod Jesus[35]. De holder vagt ved byportene, svarer til hvordan de vågede over Jesus[36]. Paulus har selv en beskrivelse af begivenheden i 2 Korinterbrev[37], det fører til at Paulus bliver sendt væk af sine disciple.


9,26-30          Paulus flygter fra Jerusalem til Tarsus.
I Jerusalem bliver Paulus modtaget med skæpsis, men ender med at blive accepteret. Han begynder at diskutere med Hellenisterne. Nogle gætter på, at det er den samme gruppe som dem Stefanus kom i konflikt med tilbage i kapitel 6 og 7[38] . De forøger – på samme måde som gruppen i Damaskus – at rydde Paulus af vejen[39] . Derfor sender de Paulus ført til Cæsarea og dernæst til Tarsus[40]. Her forbliver Paulus, indtil Barnabas opsøger ham[41].

9,31 Opsummerede bemærkning
9,31 er en opsummerende bemærkning, der afslutter afsnittet, der begyndte i 6,7. Den grammatiske formulering ” i hele Judæa og Galilæa og Samaria” trækker linjer tilbage til 1,8[42]. De kristne kaldes ”Menigheden”, hvad der også blev brugt om hvem Paulus forfulgte i 8,1.

Slutter afsnittet fra 6,7 og frem efter. Hvad er der sket i dette afsnit: 6,7-9,31:
i) Stefanus er død
ii) Filip har bragt evangeliet til Samaria
iv) Evangeliet er bragt til Damaskus
iii) Paulus er blevet omvendt

Litteratur
Archer, Gleason L. Encyclopedia of Bible difficulties. Grand Rapids, Mich: Zondervan Pub. House, 1982.
Bock, Darrell L. Acts. Baker Academic, 2007.
«DAMASCUS - JewishEncyclopedia.com». Åbnet 25. September 2012. http://www.jewishencyclopedia.com/articles/4861-damascus.
Longenecker, Richard N. Acts. Grand Rapids, Michigan: Zondervan Publishing House, 1995.
Peterson, David G. The Acts of the Apostles. 1st udg. William B. Eerdmans Publishing Company, 2009.
Schnabel, Eckhard J. Early Christian Mission. IVP Academic, 2004.
Wallace, Daniel B. Greek Grammar Beyond the Basics: An Exegetical Syntax of the New Testament. Grand Rapids, Mich: Zondervan, 1996.
Witherington, Ben. The Acts of the Apostles : A Socio-Rhetorical Commentary. Wm. B. Eerdmans Publishing Company, 1997.
Zmijewski, Josef. Die Apostelgeschichte / übers. und erklärt von Josef Zmijewski. Regensburg: Pustet, 1994.



[1] Bock, Acts, 350.
[2] Kapitel 9 består af en dobbeltvision på samme måde som kapitel 10 gør det.
[3] Witherington, The Acts of the Apostles, 304.
[4] Om forskellen mellem 9,7 og 22,9 se nedenfor.
[5] The most difficult difference to account for in these three narratives is what seems to be a flat contradiction between Acts 9:7 and Acts 22:9. Witherington, The Acts of the Apostles, 312.
[6] Bemærk, at igennem teksten her omtales de kristne med en række forskellige betegnelser:
”Herrens disciple” (v 2,10,19), ”Hellige” (v 13) , ”Alle der påkalder dit navn” (v.14), ”Brødre” (v.17.30)
[7] Hvor mange der dræbes er usikkert. I den jødiske krig nævnes både tallet 10500 (2,561) og 18000 (7,368)
[8] “DAMASCUS - JewishEncyclopedia.com.”
[9] Zmijewski, Die Apostelgeschichte / Übers. Und Erklärt Von Josef Zmijewski, 377.
[10] Bock, Acts, 357.
[11] Jf 2,2 11,5.9 og 22,6.
[12] Zmijewski, Die Apostelgeschichte / Übers. Und Erklärt Von Josef Zmijewski, 378.
[13] δεῖ jf fx: 1,16 3,21 5,29
[14] Archer, Encyclopedia of Bible Difficulties, 389f.
[15] ἀκούοντες μὲν τῆς φωνῆς μηδένα δὲ θεωροῦντες
[16] οἱ δὲ σὺν ἐμοὶ ὄντες τὸ μὲν φῶς ἐθεάσαντο τὴν δὲ φωνὴν οὐκ ἤκουσαν τοῦ λαλοῦντός μοι
[17] Witherington, The Acts of the Apostles, 312.
[18] Wallace, Greek Grammar Beyond the Basics, 134 nævner: Matt 2,9: ”Da de havde hørt på kongen” (οἱ δὲ ἀκούσαντες τοῦ βασιλέως);  Apg 3,23: ”Enhver som ikke hører på denne profet skal udryddes fra sit folk” (ἐὰν μὴ ἀκούσῃ τοῦ προφήτου ἐκείνου ἐξολεθρευθήσεται ἐκ τοῦ λαοῦ);  Apg ll,7: “Og jeg hørte en røst sige til mig:” (ἤκουσα δὲ καὶ φωνῆς λεγούσης μοι); Det får Wallence til at skrive at “Thus, regardless of how one works through the accounts of Paul’s conversion, an appeal to different cases probably ought not form any part of the solution.”
[19] jf. Longenecker, Acts, 370.
[20] πεσὼν ἐπὶ τὴν γῆν
[21] ἠγέρθη δὲ Σαῦλος ἀπὸ τῆς γῆς
[22] Zmijewski, Die Apostelgeschichte / Übers. Und Erklärt Von Josef Zmijewski, 381.
[23] Ibid.
[24] Jf Neh. 1:4; Je. 14:12; Joel 1:14; Jon. 3:7–8
[25] I dag er den kendt under navnet Derb el-Mustaqim
[26] Peterson, The Acts of the Apostles, 309.
[27] Jf 9:16; 13:46; 20:19; 20:23; 22:18; 26:17
[28] 13:47; 26:17–18; 26:23
[29] 3 gange i skriftet er Helligånd og Håndspålæggelse knyttet sammen: 8,17f 9,17 og 19,6
[30] At kalde ham for “Bror” var næppe sket et par dage  for inden.
[31] Peterson, The Acts of the Apostles, 309.
[32] Straks: Jf εὐθέως.
[33] Zmijewski, Die Apostelgeschichte / Übers. Und Erklärt Von Josef Zmijewski, 389.
[34] Ibid.
[35] Bock, Acts, 366.
[36] Luk 6,7 14,1 og 20,20.
[37] ”I Damaskus holdt kong Aretas’ statholder damaskenernes by bevogtet for at gribe mig, men jeg blev firet ned i en kurv gennem en åbning i muren og slap ud af hans hænder.” (2 Kor 11,32ff).
[38] Peterson, The Acts of the Apostles, 316; Bock, Acts, 370.
[39] Det er samme verbum, der bruges i 9,23.24 og 29 (ἀναιρέω)
[40] Schnabel, Early Christian Mission, 1058 nævner 5 mulige grunde til at Paulus ender i Tarsus: 1) Det var hans hjemby, og han havde slægtninge og venner der 2) Et bogerskab i byen har kunne yde ham en vis beskyttelse 3) Tarsus var efter Antiokia den mest betydningsfulde by i regionen. 4) Tarsus havde et jødisk samfund 5) Det var geografisk en god base at gå ud fra. I Gal 1,21 siger Paulus at han efter Jerusalem tog til "Syrien og Kilikien" Tarsus var hovedstad i netop Kilikien.
[41] 11,25.
[42] Zmijewski, Die Apostelgeschichte / Übers. Und Erklärt Von Josef Zmijewski, 392.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar