torsdag den 1. august 2013

Krop til Guds ære


Legemet i kapitel 1 og 12
Ordet ”Krop” eller ”Legeme” findes faktisk en del gange i Romerbrevet.  Det er ikke altid helt indlysende hvad Paulus mener med ordet; Men der findes en ”fortælling” om kroppen i brevet, som vi skal se lidt nærmere på.
I begyndelsen af brevet fortæller Paulus om nogle mennesker, der prisgives til begær så de ”Indbyrdes vanærende deres legemer”[1]. Det første der er væsentligt at få øje på er sammenhængen mellem vers 24 og 25. Paulus forbinder ”hjertets begær” med afgudsdyrkelse.  Det betyder, at den homoseksuelle praksisk ikke først er et udtryk for et etisk problem, men udtryk for et teologisk problem: Den er oprør mod skaberen, som vi med vores kroppe tager del i.
Konsekvensen i vers 25 er at disse mennesker ” tjente skabningen i stedet for skaberen”. Når det er interessant er det fordi Paulus siger det ”modsatte” i 12,1. Der skal legemet bruges til åndelig Gudstjeneste. Altså: Den skade der er sket i 1,25 bliver rettet op når mennesker møder evangeliet og          får et nyt liv i tjeneste for Gud.

Legemet i kapitel 6 og 7
Noget af den samme tænkning præger kapitel 6. Her dukker legeme op et par gange, men det er lidt mere vanskeligt at sætte på en formel. Det virker nemlig som om Paulus skelner mellem ”legeme” og ”lemmer”. I vers 19 taler han om ”lemmer”.  Denne skelnen mellem ”legeme” og ”lemmer” finder vi både i kapitel 6  og kapitel 7
I 6,6 er vort gamle legeme blevet korsfæstet. Det betyder at vi er døde for synden, men levende for Gud i Kristus (v.11). I vers 13 kommer så formaningen til ikke at stille ”jeres lemmer” til rådighed for synden. I 7,23 skelner Paulus mellem ”sind” og ”lemmer”. Sindet vil Guds lov (jf v.22), men lemmerne vil ikke (v.23). Paulus oplever altså en splittelse mellem et indre ”sind” og de ydre legemer.   




[1] 1,24

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar