tirsdag den 11. februar 2014

Apg 16

15,36-41: Striden mellem Barnabas og Paulus
15,36-16,5 er en form for bro mellem apostelmødet og anden missionsrejse. Udtrykket ”Noget tid efter” begynder nye afsnit i denne del af skriftet[1] Markus kaldes i kol 4,10 for Barnabas’ fætter. Det at Johannes har forladt dem refererer tilbage til 13,13. Det er sidste gang Barnabas nævnes i skriftet.
Silas beskrives i 15,22 som en ”ledende mand blandt brødrene”.

Syrien og Killikien ligger nord(vest) for Israel. Disse to områder blev specifikt nævnt ved apostelmødet (15,23).


16,1-5 Derbe og Lystra
Derbe og Lystra ligger vest for Killikien. Vi var der på første missionsrejse (14,6-20). På vejen møder Paulus Timotheus, som efterfølgende kommer til at spille en central rolle i Paulus liv og tjeneste. I lyset af kapitel 15, kan omskærelsen virke lidt underlig (v.3). Det skal ses i lyset af den praksis som Paulus beskriver i 1 Kor 9,20.  Vers fire skal ses i lyset af 15,23.


16,6-10
Frygien og det galatiske landskab; Tidligere riger i lilleasien blev en del af romerriget. Frygien blev det i 116 f.kr, og resten af området blev absorberet i 25 f.kr.
De forsøger at rejse nordpå til Bitynien der var en nordlig provins. Derefter rejser de vest på gennem Mysien og kommer til havnebyen Troas.

Den næste del fortæller om et syn Paulus har. En mand fra Makedonien kalder på hjælp. Makedonien blev fra 149 f.kr en provins i det romerske rige efter den tredje store krig med romerne.

16,11-40 Paulus og Silas i fængsel i Filippi
Paulus og Silas (og forfatteren) sejler ud fra Troas. Troas liger på den vestlige kyst af Lilleasien, og de sejler mod Samothrake.  Den vej de følger er den gamle vej Via Egnatia, der løb fra Byzantium i øst og til Apollonia i vest.  Den vej blev grundlagt af romerne i det 2 århundrede f.kr.

De kommer til Filipi, der er den første by i Makedoniens første distrikt. Byen blev en romersk koloni og havde selvstyre.

Bedehuset
Da de kommer til byen opsøger Paulus først bedehuset – altså det sted, hvor Jøderne samlede sig.
Her møder de blandt andet Lydia. Det interessante ved hende er de møde hvorpå Lukas beskriver hendes omvendelse. Hun lytter (v.14b), og ”Herren åbnede hende hjerte”

Uddrivelsen og reaktionen
Derefter møder de en kvinde med en ånd de uddriver. Det skaber ballade, fordi kvinden var en indtægtskilde for andre i byen, og derfor fører de Paulus og Silas for myndighederne. Bemærk at det økonomiske aspekt glider i baggrunden i anklagen mens det er ”skikke, det ikke er tilladt os romere antage og følge” (v.21).  Derefter får Paulus pisk – og det er nok det han ser tilbage på i fx 2 Kor 11,25.
  
Fængslet
Staffen afsluttes med at Paulus sættes i forvaring, og i den situation sidder de og beder til Gud, og Gud befrier dem ved jordskælvet. Fangevogteren stod i fare for dødsstraf, men Paulus peger på at de er her endnu.

Reaktionen
Alt dette fører til det store spørgsmål: ”Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?” Umiddelbart virker det som et spørgsmål, der ikke giver mening, for hvorfra ved fangevogteren at han bør spørge dem om det?
Det mest oplagte er at det det sammen med det, der er sket tilbage i vers 17, hvor denne spådomspige råber efter Paulus at ”De forkynder jer vejen til frelse”. Derfra han fangevogteren vidst det, og derfor opstår spørgsmålet nu.

Svaret er: Tro på Herren Jesus Jf Rom 10,9 Hvorfor Herre her frem for frelser?

Dagen efter (v.35)
Paulus ønsker en offentlig undskyldning, og vender tilbage til Lydia.




[1] Peterson, The Acts of the Apostles, 446 peger på 18:1; 21:15; 24:1, 24; 25:1; 28:11, 17).

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar